SPØRGSMÅL & SVAR
Hvor mange penge skal man typisk bruge, når man kontakter Vidensbanken?
- Vi har hverken et minimum eller et maksimum, men de fleste, der kontakter os, skal bruge mellem 200.000 DKK og 2.000.000 DKK.
Er det dyrt at skaffe kapital gennem Vidensbanken?
- Nej. Man betaler ikke for at få sin idé vurderet som brugbar. Når Vidensbanken vurderer, at et projekt er egnet til venturekapital, tager vi kr. 6.500 eks. moms for at tage projektet ind. For den pris får du bland andet udarbejdet et proffesionelt prospekt, får gennengået og tilpasset din forretningsplan og dit budget og bliver trænet i at præsentere dig og dit projekt bedst muligt overfor mulige kapitaludbydere, samt meget andet. Hvis vi siger nej tak til dit projekt, skal du ikke betale noget til Vidensbanken.
Hvad får Vidensbanken ud af det?
- Vi får en mindre aktiepost på 6 % i det nye selskab som betaling for vores arbejde.
Hvem er min nye investor?
- Det kan være hvem som helst. Det kan være en mindre privat investor eller en større virksomhed. Det kan også være en ventureselskab.
Kan man stjæle min idé?
- Nej! Alle parter er bundet af kontrakter, og vi har et sporingsprogram, så vi ved præcis, hvem der har læst hvilket materiale.
Hvad afgør, om min idé kommer ind i Vidensbanken?
- Vi har en intern procedure, som vi bruger for at komme frem til, om ideen er god nok.
Hvis min idé bliver afvist, vil andre så få det at vide?
- Nej! Alt, hvad du fortæller os, er fortroligt. Intet kommer ud, før du godkender det, hverken hvis du kommer ind eller bliver afvist.
Er der mange der bliver der bliver godkendt?
- Vi godkender ca. 18 projekter om året. Den kvote har vi fastsat ud fra en vurdering af forskellige parametre; Bl.a. at hvert projekt der bliver godkendt, får den fornødne tid og opmærksomhed.
Er der mange der bliver afvist?
- Ja, væsentligt flere, end vi godkender! Vi afviser ca. 200 projekter om året.
Kan man låne penge i Vidensbanken?
- Nej! Vi er ikke et pengeinstitut, vi finder kun kapitalen.
|