DK | UK
Hvad laver Vidensbanken?
   
  Søg
 
 
 
  Er du Iværksætter?
 
Hvad laver Vidensbanken?
Når vi skal i gang
Når vi er i mål
Spørgsmål & svar
Gode råd
   

HVAD LAVER VIDENSBANKEN?

Når hele Danmark hver dag står op og går på arbejde, tænker hver enkelt måske ikke over, hvilken betydning deres job har. Det er ved at arbejde, man tjener sine penge og tjener penge til andre. Hvis man er god til sit job, bidrager man til at skabe overskud og dermed et afkast til virksomheden, som så kan investeres i vækst. Dette skaber flere arbejdspladser, som igen skaber vækst. Sådan kører karrusellen, men hvordan begynder det hele egentlig? Hvordan startede virksomheden, og hvem gjorde det?

Det gjorde en driftig mand eller kvinde med en vision om fremtiden. En vision om, at de kunne noget bedre end andre eller havde noget, som var nyt, som verden havde brug for. Det lykkedes for dem at skabe virksomheden, fordi de samlede puslespillet rigtigt og i den rette rækkefølge. De har haft evnen og viljen og er startet på det rette tidspunkt. De har haft heldet, og de har været i stand til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer i form af kapital, rådgivning og medarbejdere.

Brikkerne skal passe
Hvis bare en enkelt brik i puslespillet ikke havde passet, var virksomheden måske ikke blevet til noget. Når man starter en virksomhed, er det ens eget ansvar at prøve at få disse brikker til at passe.

En af de vanskeligste brikker er kapitalen. Måske har man en fantastisk idé, men den er så kompleks, at ens bankrådgiver ikke forstår den, og man kan ikke engang skaffe startkapitalen.
Måske lykkes det at skaffe startkapitalen, men man har undervurderet, hvor mange penge man har brug for på længere sigt. I begge tilfælde er ens virksomhed i fare.

Det er netop her, Vidensbanken har sit job at gøre. Vores opgave er at fremskaffe startkapital eller venturekapital til de virksomheder, som har den nye idé eller det innovative produkt. Vi hjælper også iværksættere med alt det, der er forbundet med opstart af en virksomhed.

Hvad er venturekapital?
Når man f.eks. låner kr. 500.000 i banken, skal man betale renter og afdrag. For at kunne låne 500.000 kroner skal man stille sikkerhed, og hvis man har formue, som f.eks. friværdi i fast ejendom, kan man ofte godt låne penge. Ulempen er, at man risikerer, at ens bankrådgiver er ukritisk og ligeglad med, om man bruger pengene til at købe en bil eller starte en virksomhed, bare de bliver betalt tilbage.

Man har altså ikke fået nogen kompetent vurdering af, om den virksomhed man vil starte, er holdbar. Desværre lukker omkring halvdelen af alle nye virksomheder inden for de første tre år, og hvis man har lånt penge, skal de stadig betales tilbage. Det kan ende med, at man går konkurs, og at familien kommer til at lide.

Venturekapital kan derimod sammenlignes med salg af en del af firmaet, typisk mellem 20 og 50% af virksomheden. Virksomheden har naturligvis en værdi lige her og nu, men endnu mere interessant er det, hvad virksomheden er værd om et, tre eller fem år, og det er den værdi, en investor har fokus på. Hvis din virksomhed i dag er 500.000 kroner værd, er det ikke urealistisk at sælge halvdelen af virksomheden for 500.000 kroner, altså dobbelt så meget som dagsværdien. Man får ikke selv nogen penge, da venturekapital skal bruges til at udvikle virksomheden.

Fordelen ved venturekapital
Den dag virksomheden bliver en succes, deler man den succes med en investor, men hvis det går galt, skylder man ingen penge væk. Det er vigtigt at være realistisk og vurdere, om man selv har kapitalen til vækst, og gøre det klart for sig selv, at det er bedre at eje 50 % af noget, der er 10 millioner kroner værd, end 100% af noget som er 500.000 kroner værd.

Når en investor skyder venturekapital ind i en virksomhed, er det kapital, som han, hun eller den pågældende virksomhed har tjent på succes med et tidligere projekt og derved også har en stor erfaring at dele ud af.

For at opsummere har Vidensbanken to opgaver. Vidensbanken skal hjælpe iværksætteren med at gøre deres virksomhed egnet og attraktiv for venturekapital og derefter finde venturekapitalen.

Hvordan gøres iværksætteren egnet og attraktiv for venturekapital?
Vi har en fast og gennemprøvet procedure der indeholder en lang række ydelser til iværksætteren. Nedenfor er listet alt hvad "pakken" indeholder.

Det får du som iværksætter

  • Screening og vurdering af forretningsgrundlag
  • Gennemgang af forretningsplan og tilpasning af budget
  • Afdækning af potentielle kapitaludbydere
  • Udarbejdelse af handleplan
  • Udarbejdelse af 10-siders professionelt investorprospekt
  • Udsendelse af prospekt til danmarks største business angels-netværk Business Angel Danmark
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentation til pitches 
  • Appearancetræning. Optimering af din fremtoning overfor potentielle investorer/kapitaludbydere
  • Præsentationstræning foran testpanel med efterfølgende evaluering 
  • Præsentation af projekt for investorer på et Business Angel Danmark-arrangement
  • Bistand ved møder, forhandlinger og indgåelse af aftaler med investorer/kapitaludbydere
 
 
 
  © 2010 Vidensbanken A/S   Nørregade 7B   DK-1165 København K   Telefon +45 70206086   Email: info@vidensbanken.com